Málaga CF – R. Sociedad B

35.00

Categories: ,

Description

Description

Tag med La Peña de Dinamarca til fodbold på Malaga CF’s hjemmebane – La Rosaleda, et stadion, taget i brug d. 14. september 1941 og renoveret fra 2000-2006, med plads til 28.963 tilskuere.
Banen er anlagt uden atletikbane udenom, så vi sidder helt tæt på, selv om vi sidder lidt højere oppe på gode tribunepladser, tæt på midterstregen.

Malaga CF har haft 10 år i La Liga Santander, men rykkede ned i 2018 til La Liga Smartbank, hvor de møder 20 andre klubber, som alle kæmper for at rykke op og det kan give underholdende fodbold.
Stemningen på stadion er noget af det bedste du kan opleve i spanien, da Malaga CF har  et fantastisk, engageret hjemmepublikum, med et utal af fanklubber, hvor vi blot er en af dem.

Vi mødes i vores klubhus i Los Boliches, Fuengirola til en snak og lidt kolde drikkevarer eller en kop kaffe, køb af vores kasketter, kamptrøjer m.m. og udlevering af billetter, – som regel fra ca. 4 timer før kampen. En snak om bold og hvad ellers kommer på tale, et oplæg til kampen og bussen kører 2 timer før kampen starter, til vores stam-bar: Meson Los Robles de Leon, Calle del Conde de Toreno 4, 29009 Malaga, tæt på stadion, hvor de som kører direkte får udleveret deres billetter, frem til en halv time før kampen starter. I øvrigt et glimrende spisested, før eller efter en tidlig kamp.
En time efter sidste fløjt kører bussen, fra hvor vi blev sat af, hjem igen, til klubhuset i Los Boliches.

I disse tider skal alle bære mundbind på stadion, som i forretninger i hele Spanien og man må kun medbringe 1/2 l. vand i en flaske uden prop, ingen mad.
Det er ikke tilladt at ryge på stadion og alkohol er bandlyst.
Til gengæld er der aldrig balade, hverken før eller efter kampen, så man kan roligt tage kvinder og børn med.

Prisen for gæster er 35€ for kampen og 10€ for bussen. Medlemmer sparer 10€ og et medlemskab koster 40€ om året, så der er penge at spare, hvis man melder sig ind, først.

Seneste kamp

Kommende kamp